Johan Otto von Spreckelsen: Arkitekten bag La Grande Arche

Fødsel: 4. maj 1929 i Viborg ·
Død: 16. marts 1987 ·
Professor: Kunstakademiet fra 1978 ·
Hovedværk: Menneskehedens Triumfbue (La Grande Arche) ·
Konkurrence: vundet i 1983 ·
Højde: 110 meter

Hvem var Johan Otto von Spreckelsens kone?

Svaret er kortere, end mange nok håber: Offentligt tilgængelige kilder bekræfter ikke konens navn. De biografiske opslagsværker om Spreckelsen er bygget op om fagligheden, ikke om familien. Det gør privatlivet til et af de områder, hvor man må acceptere, at der ikke findes noget dokumenteret svar.

Det faglige spor er til gengæld veldokumenteret. Spreckelsen uddannede sig som arkitekt ved Kunstakademiet i København, hvis man følger den fri encyklopædi Wikipedia (Wikipedia), og boede det meste af sit liv i Hørsholm, hvor han i 1958 tegnede sit eget hus – ofte omtalt som hans første byggeri.

Hvem var Johan Otto von Spreckelsens børn?

• Sønnen Dan Tchernia er kendt fra sin kritik af DR-dokumentaren “Den nye triumfbue”, hvor han har påpeget, at faren bliver udleveret, fordi han vandt en fransk konkurrence som udlænding.
• Det samlede antal børn og deres fulde navne er ikke bekræftet i kilderne.
• De biografiske opslagsværker, der findes om Spreckelsen (Lex), forholder sig ikke til familien.

Konsekvensen: Når privatlivet ikke er dokumenteret, hviler fortællingen på værkerne. Og værkerne er der nok af.

Hvilke kirker byggede Johan Otto von Spreckelsen?

Spreckelsen var ikke kun monumentalarkitekt. Det meste af karrieren tegnede han kirker, og ifølge Lex er det en række katolske kirker, hvor kvadratet og kuben er den gennemgående form. To af dem har samme navn og samme grundform: Sankt Nikolaj Kirke i Hvidovre fra 1960 og Sankt Nikolaj Kirke i Esbjerg fra 1969 (Lex, dansk nationalleksikon).

• Sankt Nikolaj Kirke, Hvidovre – opført i 1960 (Lex)
• Sankt Nikolaj Kirke, Esbjerg – opført i 1969, lokalt kendt som “kubekirken” (All Things Nordic)
• Vangede Kirke, Gentofte – indviet i 1974 (Vangede Kirke)
• Stavnsholt Kirke, Farum – opført i 1981 eller 1982, alt efter om man tæller byggeår eller indvielse (Lex, dansk nationalleksikon)

Hans kirkearkitektur skiller sig ud ved sin strenghed. Mens mange kirkearkitekter i 1960’erne eksperimenterede med bløde former og organiske linjer, holdt Spreckelsen fast i rette vinkler, kuber og kvadratiske grundplaner. All Things Nordic har beskrevet en vandring gennem hans kirker som en rejse i en konsekvent, kubisk verden, hvor kuben bliver et billede på ro og nærvær (All Things Nordic, kulturmagasin).

Hvilke bygninger og strukturer tegnede Johan Otto von Spreckelsen?

• Eget hus i Hørsholm fra 1958 – ofte nævnt som hans første byggeri (Vangede Kirkes arkitektside)
• Flere katolske kirker i Danmark – Sankt Nikolaj, Vangede og Stavnsholt
• Menneskehedens Triumfbue i La Défense, Paris – vundet i 1983 og færdiggjort i 1989 (Paris La Défense)

Mønsteret er tydeligt: Han tegnede det samme bygningsværk i mange størrelser. Først en kirkesal i Hvidovre, til sidst en hel byport i Paris.

Hvad er von Spreckelsens triumfbue?

Menneskehedens Triumfbue – på fransk La Grande Arche – er det værk, de fleste forbinder med Spreckelsen. Bygningen er udformet som en monumental, åben kube, der læser som en moderne triumfbue (Aarhus Universitetsforlag, fagbog om arkitekten).

Den ligger i La Défense, erhvervsdistriktet vest for Paris, nærmere betegnet i Puteaux-området, og er 110 meter høj (Paris La Défense, distriktets officielle portal).

Hvilke tre triumfbuer findes i Paris?

• Triumfbuen ved Place Charles de Gaulle – den klassiske triumfbue fra 1800-tallet
• Triumfbuen ved Louvre (Carrousel) – den mindre, ældre triumfbue i byens centrum
• Menneskehedens Triumfbue i La Défense – den moderne, kubiske variant fra 1989

Det usædvanlige er, at buen ikke fejrer en sejrherre. Med navnet Menneskehedens Triumfbue blev den en moderne pendant til de klassiske triumfbuer – rejst for menneskeheden, ikke for en hær. Og den blev tegnet af en dansker.

Hvem har bygget Triumfbuen i Paris?

Her er forvirringen størst – og svaret vigtigst: Johan Otto von Spreckelsen byggede ikke Triumfbuen i Paris. Den klassiske Triumfbue ved Place Charles de Gaulle blev tegnet af den franske arkitekt Jean Chalgrin og indviet i 1836, mere end 150 år før Spreckelsens projekt.

Spreckelsens værk er Menneskehedens Triumfbue i La Défense, tegnet godt 140 år senere. De to bygninger ligner hinanden i funktion, men er vidt forskellige i form og historie: den ene er et massivt, udsmykket neoklassisk monument, den anden en åben, kubisk bygning i et moderne formsprog.

Betydningen: Skal man forstå Spreckelsens indflydelse, skal man til La Défense – ikke til Place Charles de Gaulle.

Hvad er historien bag Triumfbuen?

Historien bag Menneskehedens Triumfbue begynder med et fransk præsidentprojekt. I 1980’erne ønskede præsident François Mitterrand et markant byggeri, der kunne løfte La Défense-området vest for Paris, og i 1983 vandt Spreckelsen konkurrencen – et projekt, der skulle blive hans livs opgave.

Det paradoksale er forløbet: En arkitekt, der havde brugt årtier på små kubiske kirker i Danmark, skrev sig ind i den franske tradition for monumentale triumfbuer. Hans enkle, kubiske form blev det endelige valg i en international konkurrence.

Men Spreckelsen nåede ikke at se bygningen stå færdig. La Grande Arche blev færdiggjort i 1989 (Paris La Défense) – to år efter hans død.

Det interessante er forløbet: Et dansk kirkebyggeri blev til et fransk nationalt symbol, og en arkitekt døde, før hans største værk fik sit navn.

Hvornår døde Johan Otto von Spreckelsen?

Johan Otto von Spreckelsen døde 16. marts 1987, 57 år gammel. Dødsstedet oplyses forskelligt: Nogle biografiske notitser nævner Hillerød Sygehus, mens Vangede Kirkes præsentation af arkitekten angiver Hørsholm, hvor han boede.

Hvad var Johan Otto von Spreckelsens dødsårsag?

• Spreckelsen døde af kræft i marts 1987 (Aarhus Universitetsforlag)
• Sygdommen kom, mens La Grande Arche var under opførelse – fire år efter konkurrencesejren og to år før indvielsen

Hvor er Johan Otto von Spreckelsen begravet?

• Gravstedet er ikke bekræftet i de offentligt tilgængelige kilder
• De biografiske opslagsværker og kirkernes arkitektsider oplyser ikke et gravsted (Lex, Vangede Kirke)
• Hans værker findes derimod: kirkene i Danmark og Menneskehedens Triumfbue i Paris

For eftermælet betyder det noget, at han ikke nåede at se buen færdig. Han blev arkitekten, der døde, før hans værk blev indviet – og det er med til at gøre historien til noget særligt.

Tidslinje: Fra Viborg til La Défense

Seks milepæle, én bue: tidslinjen samler de begivenheder, der er beskrevet i artiklen – fra fødslen i Viborg til indvielsen i La Défense.

Hvad tidslinjen viser: Spreckelsen var 54 år, da han vandt konkurrencen, og nåede kun at arbejde på projektet i fire år.

Hvad ved vi, og hvad er uklart?

Forskellen på det dokumenterede og det uafklarede er vigtig, fordi meget af fortællingen om Spreckelsen cirkulerer om nogle få, stærke fakta. De vigtigste er bekræftet flere steder.

Hvad det betyder: De dokumenterede fakta er stærke nok til at tegne et portræt. Men hullerne i privatlivet gør, at Spreckelsen stadig er lettere at kende på sine værker end på sin historie.

Stemmer om Spreckelsen

Tre stemmer tegner et billede af Spreckelsen: familiens, fagbogens og byggeriets officielle forvalter. De tre vinkler supplerer hinanden – og viser, hvor forskelligt et eftermæle kan læses.

Han udleveres i filmen, fordi han vandt en fransk konkurrence som udlænding – ikke fordi han var en dårlig arkitekt. Familien kender en anden historie end den, kameraet fortæller.

Dan Tchernia, søn af Johan Otto von Spreckelsen, om DR-dokumentaren “Den nye triumfbue”

Værket er udformet som en monumental, åben kube – en moderne triumfbue for menneskeheden.

Aarhus Universitetsforlag, fagbogen “Spreck”

La Grande Arche står i La Défense og er et af distriktets mest markante vartegn. Bygningen blev færdiggjort i 1989.

Paris La Défense, distriktets officielle præsentation af La Grande Arche

Dokumentaren følger historien om en dansk arkitekt, der vandt en fransk konkurrence og døde, før hans bygning stod færdig. Den tegner et portræt af et kort, men markant liv.

DR-dokumentaren “Den nye triumfbue”

Tilsammen viser citaterne, at eftermælet ikke er entydigt: familiens, fagkritikkens og byggeriets forvaltere læser Spreckelsen forskelligt.

Eftermælet

Spreckelsens historie er usædvanlig, fordi den samler tre sjældne elementer: en dansk arkitekt, et fransk statsprojekt og en bygning, der blev færdiggjort uden sin skaber. For danske arkitekter og arkitekturinteresserede er valget klart: Enten behandler man Spreckelsen som en fodnote i et fransk byggeprojekt – eller også anerkender man ham som den, der satte det sidste store punktum på Paris’ historiske akse.

Relateret læsning

• Johan Otto von Spreckelsen: Arkitekten bag Menneskehedens Triumfbue
• Johan Otto von Spreckelsen: Triumfbue, kirker og død

De to artikler samler henholdsvis biografien og værklisten bag Spreckelsen.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmålene samler de hyppigste søgninger om Spreckelsen – fra familiens rolle til bygningens placering.