Når kroppen siger fra: Symptomer, årsager og behandling

Danske med funktionel lidelse: ca. 300.000 ·
Hyppighed sammenlignet med depression: lige så almindelig ·
Typiske symptomer: træthed, smerter, svimmelhed ·
Behandlingsmuligheder: findes og kan lindre

Nøglefakta om funktionelle lidelser er samlet i tabellen nedenfor.

Hvad sker der, når kroppen siger fra?

Hvad er funktionelle lidelser?

• Funktionelle lidelser er fysiske symptomer uden en klar organisk årsag – kroppen og hjernen påvirker hinanden i et komplekst samspil (Aarhus Universitetshospital, patientpjece).
• Patienthåndbogen på sundhed.dk beskriver, at symptomerne typisk omfatter flere forskellige områder i kroppen og kan variere over tid (sundhed.dk, Patienthåndbogen).
• Ifølge Region Hovedstadens Center for Funktionelle Lidelser er tilstanden anerkendt som en reel sygdom, selvom den præcise mekanisme ikke kendes (Region Hovedstaden, patientvejledning).

Hvor mange danskere har funktionelle lidelser?

• Omkring 300.000 danskere vurderes at leve med en funktionel lidelse, hvilket gør tilstanden lige så almindelig som depression (Aarhus Universitetshospital, patientpjece).
• Sundhed.dk angiver, at diagnosen stilles hos omkring 1.000 nye patienter om året (sundhed.dk, Patienthåndbogen).

Mønstret bliver først brudt, når patienten får adgang til specialiseret behandling, hvilket kræver en tidlig henvisning.

Hvordan siger kroppen fra?

Almindelige symptomer på funktionel lidelse

• Pjecen fra Aarhus Universitetshospital nævner træthed, koncentrationsbesvær, hovedpine, hukommelsessvigt og svimmelhed som hyppige symptomer (Aarhus Universitetshospital, patientpjece).
• Mave-tarm-symptomer som hyppige løse afføringer og mavesmerter optræder ofte (samme kilde).
• Hjertebanken, trykken i brystet og forpustethed uden anstrengelse er også almindelige (samme kilde).
• Muskelsmerter, ledsmerter, rygsmerter og føleforstyrrelser (prikken, stikken) forekommer ofte (samme kilde).

Hvordan adskiller symptomerne sig fra stress?

• Ved almindelig stress aftager fysiske symptomer typisk, når belastningen slipper. Ved funktionelle lidelser er symptomerne mere vedvarende og knyttet til selve nervesystemets overreaktion (DR P1, Kroppen siger fra).
• Psykiatrifonden påpeger, at stress kan udløse funktionelle lidelser, men tilstanden er langt mere kompleks end stress alene (Psykiatrifonden, råd og viden).

Netop denne neurologiske overreaktivitet er grunden til, at træning og terapi virker: De genindstiller signalerne.

Hvordan ved man om kroppen er stresset?

Tegn på stress

• Almindelige stress-symptomer omfatter søvnbesvær, irritabilitet, koncentrationsbesvær og hovedpine (sundhed.dk, Patienthåndbogen).
• Kroppens fysiske reaktioner – som spændinger i nakke og skuldre, uro i maven og hurtig puls – er tegn på, at stressniveauet er forhøjet (Psykiatrifonden, råd og viden).

Hvornår bliver stress alvorligt?

• Hvis stressen varer ved og fører til vedvarende fysiske symptomer, kan det være tegn på en begyndende funktionel lidelse (DR P1, Kroppen siger fra).
• I alvorlige tilfælde kan stress være livstruende, fx på grund af hjerte-kar-belastning, og bør tages alvorligt (sundhed.dk, Patienthåndbogen).

Forskellen er afgørende for behandlingen: Ved stress fjernes årsagen, ved funktionel lidelse skal nervesystemet trænes.

Hvad skyldes små spjæt i kroppen?

Hvorfor spjætter vi, når vi falder i søvn?

• Spjæt ved indsovning er normalt og kaldes hypniske ryk – det er en ufarlig overgangsreaktion i nervesystemet (sundhed.dk, Patienthåndbogen).
• Stress og koffein kan forstærke hypniske ryk (Psykiatrifonden, råd og viden).

Hvornår er spjæt et tegn på noget alvorligt?

• Vedvarende eller generende spjæt, især i kombination med andre symptomer som muskelsvaghed eller prikken, bør undersøges af en læge (Region Hovedstaden, patientvejledning).
• Spjæt kan i sjældne tilfælde være tegn på neurologiske tilstande som multipel sclerose eller Parkinsons sygdom (Aarhus Universitetshospital, patientpjece).

Patienter, der oplever sådanne kombinationer, bør søge læge hurtigst muligt for at udelukke alvorlige sygdomme.

Hvordan behandles funktionelle lidelser?

Behandlingsmuligheder i Danmark

1. Accepter symptomerne som reelle og søg professionel hjælp – det er afgørende for at komme i behandling (Aarhus Universitetshospital, patientpjece).
2. Gradvis øgning af fysisk aktivitet, vejledt af en fysioterapeut, kan mindske symptomerne (sundhed.dk, Patienthåndbogen).
3. Kombiner med kognitiv adfærdsterapi for at træne nervesystemet til at reagere roligere (Aarhus Universitetshospital, patientpjece).
4. Overvej medicin mod smerter eller søvnproblemer efter aftale med læge (samme kilde).
5. Deltag i kurser om nervesystemet, fx via Psykiatrifonden eller Region Hovedstaden (Psykiatrifonden, råd og viden).
6. Vær tålmodig – behandling tager typisk flere måneder, men giver ofte bedring (sundhed.dk, Patienthåndbogen).

Behandlingsforløbene er individualiserede, men den fælles nævner er, at patienten aktivt deltager i at genvinde kontrollen over kroppens reaktioner.

Mange oplever, at stress påvirker kroppen fysisk, og her kan høje kortisolniveauer og stress være en væsentlig faktor at være opmærksom på.

Ofte stillede spørgsmål om funktionelle lidelser

“Funktionelle lidelser er en sygdom, hvor hjerne og krop påvirker hinanden.”

– Aarhus Universitetshospital, patientpjecen ‘Når kroppen siger fra’ (Kilde)

“Den mest effektive behandling er en kombination af gradueret genoptræning og kognitiv terapi.”

– Sundhed.dk, Patienthåndbogen (Kilde)

Årsagen til funktionelle lidelser er endnu ikke fuldt klarlagt, men behandlingstilbuddene i Danmark er specialiserede og virksomme. Hvis du oplever vedvarende fysiske symptomer uden klar årsag, er det værd at kontakte din læge. For personer i Region Hovedstaden og resten af landet er muligheden for et behandlingsforløb reel – og for mange er det vejen tilbage til en fungerende hverdag.

Relateret læsning

• Zigzag flimmer for øjnene – årsager, symptomer og behandling
• Hvordan ser en hæmoride ud? Genkend symptomer og find hjælp