Johan Otto von Spreckelsen – liv, kirker og triumfbue

Født: 4. maj 1929 i Viborg · Død: 16. marts 1987 på Hillerød Sygehus · Kendt for: Menneskehedens Triumfbue i La Défense · Professor: Ved Kunstakademiet fra 1978 · Konkurrence vundet: maj 1983

Seks nøglefakta om Spreckelsen – og et gennemgående træk: en lille dansk produktion, der endte med et af Europas mest sete moderne monumenter.

Hvem var Johan Otto von Spreckelsens kone?

Det korte svar er, at de skriftlige kilder ikke nævner Spreckelsens hustru ved navn. Hans privatliv optræder ikke i de biografiske opslagsværker, der ligger bag denne artikel – familien fik først medieomtale, da dokumentaren “Den nye triumfbue” blev aktuel.

Hvor mange børn havde Johan Otto von Spreckelsen?

• Mindst én søn er dokumenteret gennem omtalen af dokumentaren; han har ifølge mediedækningen kritiseret filmen om sin far.
• Om der var flere børn, er ikke oplyst i de verificerede kilder.

Tavsheden er i sig selv et signal: Spreckelsen var en offentlig arkitekt, men privatmanden forblev uden for rampelyset, også efter at Menneskehedens Triumfbue gjorde ham internationalt kendt.

Det betyder konkret, at man bør være varsom med artikler, der alligevel gætter på familiens navne. De findes ikke i det tilgængelige kildemateriale.

Hvilke kirker byggede Johan Otto von Spreckelsen?

Spreckelsens danske produktion var lille, men kirkebyggerierne udgjorde dens kerne. Vangede Kirkes egen præsentation af arkitekten oplister fire kirker (Vangede Kirkes egen side):

• Sankt Nikolaj Kirke i Hvidovre (1960) – den første af de fire, ifølge Kristeligt Dagblad.
• Sankt Nikolaj Kirke i Esbjerg (1969) – katolsk kirke med hvid, kubisk fremtoning.
• Vangede Kirke (1974) – folkekirke i København.
• Stavnsholt Kirke i Farum (1981-82) – folkekirke.

Adskillelsen mellem kirkerne er væsentlig: De to Sankt Nikolaj-kirker er katolske, mens Vangede og Stavnsholt hører til folkekirken. Det gør Spreckelsen til en sjælden skikkelse, der arbejdede for begge sider af den danske kirketradition.

Arkitektonisk var hans kirker præget af geometriske figurer – især kvadrater og kuber – ifølge Vangede Kirkes egen beskrivelse (Vangede Kirke).

Hvad tegnede Johan Otto von Spreckelsen ud over kirkerne?

• Hans eget hus i Hørsholm fra 1958 – hans første byggeri (Vangede Kirke).
• Undervisning ved Kunstakademiet; han blev uddannet der i 1953 og ansat som lærer i 1955 (Gravsted.dk).
• Menneskehedens Triumfbue i La Défense, tegnet efter konkurrencevunden i 1983 (Lex – Danmarks Nationalleksikon).

Det er værd at bemærke, at hans internationale hovedværk ikke voksede ud af et stort tegnestuefirma, men ud af et lille forfatterskab af kirker – og en geometrisk forestilling om kirkens plads i byen.

Det er den pointe, dokumentaren om Spreckelsen også kredser om: at hans berømmelse kom fra et monument, han næsten ikke nåede at se, og at kirkerne derhjemme sjældent fik samme opmærksomhed.

Konsekvensen er, at triumfbuen ikke kom fra et stort kontor, men fra en værkliste, hvor kirkerne tegnede metoden.

Hvad er von Spreckelsens triumfbue?

Von Spreckelsens triumfbue er Menneskehedens Triumfbue, på fransk Grande Arche de la Défense. Den ligger i forretningskvarteret La Défense vest for Paris og udgør i dag både kontorhus og udsigtsdæk – en moderne kube, der svarer på den klassiske triumfbues formsprog.

Hvem har bygget Triumfbuen i Paris?

• Den klassiske triumfbue i Paris, Arc de Triomphe, blev tegnet af Jean Chalgrin.
• Menneskehedens Triumfbue blev tegnet af Johan Otto von Spreckelsen, som vandt konkurrencen i 1983.

Forvekslingen opstår, fordi begge værker kaldes “triumfbuer”, og fordi de ligger på samme historiske akse. Men de er adskilt af både tid og form: Den klassiske triumfbue er et nationalt mindesmærke fra 1800-tallets Paris, mens Spreckelsens værk er et åbent, kubisk rum fra 1980’erne.

Hvilke tre triumfbuer findes i Paris?

• Arc de Triomphe du Carrousel ved Louvre.
• Arc de Triomphe i den vestlige ende af Champs-Élysées.
• Grande Arche (Menneskehedens Triumfbue) i La Défense.

De tre værker ligger på den historiske akse, der løber fra Louvre gennem Champs-Élysées til La Défense. Sammen danner de et slags arkitektonisk kompas over byens udvikling.

Pointen er, at “triumfbue” i daglig tale dækker over tre forskellige værker. Hvis nogen siger, at Spreckelsen tegnede triumfbuen i Paris, er det altså værd at spørge: hvilken en?

Det springende punkt er navnet: “Triumfbue” beskriver ikke ét monument, men en hel familie af værker, og kun én af dem er Spreckelsens.

Hvad er historien bag Triumfbuen?

Den franske stat udskrev en international arkitektkonkurrence om et monument i La Défense, og i maj 1983 faldt valget på Spreckelsens forslag; beslutningen blev truffet under præsident François Mitterrand (Kristeligt Dagblad (dansk dagblad)).

Det bemærkelsesværdige er ikke kun, at vinderen kom fra Danmark, men at hans cv var så lille. Han havde tegnet fire kirker, et eget hus og undervist ved Kunstakademiet – ingen store kontorbyggerier, ingen internationale projekter.

Hvad hedder den berømte gade i Paris?

• Champs-Élysées løber mellem Place de la Concorde og den klassiske triumfbue.
• Den historiske akse fortsætter mod vest til La Défense.

Hvad hed Paris før det hed Paris?

• Paris hed Lutèce i oldtiden.

Menneskehedens Triumfbue var ikke færdig, da Spreckelsen døde i 1987; monumentet stod først klar i 1989 (Lex – Danmarks Nationalleksikon). Det betyder, at byggepladsen blev fuldendt uden arkitekten selv – en detalje, der gør historien både triumferende og tragisk.

Det historiske perspektiv ændrer også læsningen af Spreckelsens eftermæle: Han blev inviteret ind af en anonym konkurrence, valgt af en fransk præsident og husket for et værk, han aldrig så færdigt.

Mønsteret er klart: Spreckelsens berømmelse hviler på et monument, han hverken designede fra en stor tegnestue eller fik oplevet som færdigt byggeri.

Hvad sker der ved Triumfbuen i dag?

Menneskehedens Triumfbue er i dag et moderne kontorhus med et offentligt udsigtsdæk øverst oppe. Adgangen til taget sker mod betaling, og priser og åbningstider kan ændre sig, så det er værd at tjekke den officielle side, inden man tager af sted.

Er det gratis at komme op i Triumfbuen?

• Nej. Man skal have billet for at komme op på udsigtsdækket på Menneskehedens Triumfbue.
• Ved den klassiske Arc de Triomphe ligger Den Ukendte Soldats grav med den evige flamme – et andet og mere nationalt besøgsmål.

Den aktuelle interesse for Spreckelsen handler dog ikke kun om adgangen. Dokumentaren “Den nye triumfbue” har fået opmærksomhed, og Spreckelsens søn har ifølge Magasinet KBH kritiseret filmen (Magasinet KBH (by- og arkitekturmagasin)).

Kritikken markerer, at eftermælet ikke er afsluttet. Spreckelsen blev først kendt gennem et monument, og nu bliver billedet af ham selv til forhandling – af familien, af medierne og af de besøgende, der googler ham, fordi de har set kuben i La Défense.

Implikationen er, at eftermælet stadig er i spil: familiens kritik og kirkernes arkitektur kan flytte fokus fra triumfbuen til den metode, der skabte den.

Hvornår døde Johan Otto von Spreckelsen?

Johan Otto von Spreckelsen døde 16. marts 1987 på Hillerød Sygehus, 57 år gammel (Gravsted.dk (dansk gravstedsdatabase)). Han nåede dermed at opleve konkurrencevunden i 1983 og starten på byggeriet, men ikke indvielsen i 1989.

Findes der en officiel dødsårsag for Johan Otto von Spreckelsen?

• De biografiske opslagsværker bag denne artikel oplyser ikke en officiel dødsårsag.
• Magasinet KBH oplyser, at Spreckelsen døde af kræft (Magasinet KBH (by- og arkitekturmagasin)).

Hvor ligger arkitekten Johan Otto von Spreckelsen begravet?

• Gravstedets placering er ikke oplyst i de kilder, vi har kunnet verificere.
• Gravsted.dk har et opslag om Spreckelsen, men angiver ikke et konkret gravsted.

At dødsårsag og gravsted ikke er offentligt dokumenteret, passer med det billede, familien selv har tegnet: Spreckelsen var en arkitekt, der levede gennem værket, ikke gennem personlige optrin.

Det gør også noget ved fortællingen om Menneskehedens Triumfbue. Monumentet stod færdigt i 1989, men arkitekten fik aldrig lov at stå på sit eget udsigtsdæk og se ned over Paris. Det billede er værd at holde fast i, når man i dag står oppe på taget.

Mønsteret er konsekvent: selv dødsannonceringen er afstået fra offentligheden, og værket står tilbage som det eneste sikre holdepunkt.

De tre triumfbuer i sammenligning

Den klassiske triumfbue er det monument, de fleste tænker på, når de hører “Triumfbuen”. Spreckelsens værk er kuben i La Défense – og den forveksling er kernen i næsten alle fejl om arkitekten.

Tidslinje

Det springende punkt er hastigheden: Konkurrencevunden i 1983, døden i 1987 og indvielsen i 1989 ligger så tæt, at Menneskehedens Triumfbue både er hans karrieres højdepunkt og et mindesmærke over det, han ikke selv fik oplevet.

Tre stemmer tegner billedet af arkitekten.

Arkitektens søn har kritiseret dokumentaren “Den nye triumfbue”.

— Sønnen (refereret i Magasinet KBH)

Johan Otto von Spreckelsen vandt konkurrencen om Menneskehedens Triumfbue i maj 1983.

— Kristeligt Dagblad om konkurrencevunden

Spreckelsens kirkearkitektur er præget af geometriske figurer, især kvadrater og kuber.

— Vangede Kirke om arkitekten

For danske arkitekturinteresserede er valget nu tydeligt: Man kan lade dokumentaren tegne billedet af en tragisk, anonym arkitekt, eller man kan gå ind i kirkerne og se den metode, der faktisk vandt konkurrencen. For rejsende til Paris er konsekvensen lige så konkret: Skal du se en triumfbue, så beslut dig for hvilken – for Spreckelsens værk i La Défense er et kontorhus med udsigt, ikke en gammel bue. Den ældre Arc de Triomphe er et nationalt mindesmærke med Den Ukendte Soldats grav. Rejsende, der blander dem sammen, misser pointen med begge monumenter.

Relateret læsning: La Grande Arche og Vangede Kirke · Johan Otto von Spreckelsen – arkitekten bag Menneskehedens Triumfbue

Ofte stillede spørgsmål