Johan Otto Von Spreckelsen: Arkitekt bag Triumfbuen og kirker

Fødselsår: 1929 · Dødsår: 1987 · Kendt værk: La Grande Arche i Paris · Tegnede danske kirker: 4

Ni nøgletal, én gennemgående linje: en arkitekt, der arbejdede med danske kirkebyggerier i tre årtier, før ét projekt i Paris gjorde ham til et internationalt navn.

Hvordan døde Spreckelsen?

Hvor gammel blev han?

• Født: 4. maj 1929 i Viborg; død: 16. marts 1987 i Hillerød (Kendtes Gravsted (biografisk database))
• Alder: 57 år – han nåede ikke sin 58-årsdag

Hvad var dødsårsagen?

• Officiel dødsårsag: ikke offentliggjort i de tilgængelige kilder
• Biografiske opslag nævner kræft – uden primær dokumentation (Kendtes Gravsted (biografisk database))

Det betyder, at dødsårsagen hører til i kategorien “oplyst, ikke bekræftet”.

Det efterlader et hul i den offentlige fortælling om en af de danske arkitekter, hvis værk er blevet set af et internationalt publikum: Vi ved præcis, hvornår han forlod scenen, men ikke hvorfor.

Hvem har tegnet Vangede Kirke?

Ifølge Wikipedia blev Vangede Kirke i Gentofte tegnet af Johan Otto von Spreckelsen og indviet i 1974 (Wikipedia (åben encyklopædi)). Det gør den til en af de fire danske kirker, der i dag knyttes til hans navn.

Hvornår blev Vangede Kirke indviet?

• Indviet: 1974
• Beliggenhed: Gentofte Kommune, nord for København
• Kirketype: Sognekirke

Hvilken stil er Vangede Kirke?

De tilgængelige kilder giver ikke nogen officiel stilbetegnelse. Det dokumenterede er, at kirken er tegnet af Spreckelsen og stod færdig i 1974. Men konsekvensen for lokalsamfundet er let at overse: Gentofte rummer et stykke arkitekturhistorie, som de fleste kender som “vores kirke” – ikke som et forstudie til et fransk monument.

Hvilke kirker byggede Johan Otto von Spreckelsen?

På tværs af kilderne tegner der sig et billede af fire danske kirker, og Paris La Défense beskriver dem som centrale for Spreckelsens danske eftermæle. De har alle overlevet deres arkitekt.

De fire kirker

• Vangede Kirke, Gentofte – indviet i 1974 (Wikipedia (åben encyklopædi))
• Stavnsholt Kirke, Farum – opført i 1981 (Wikipedia (åben encyklopædi))
• Sankt Nikolaj Kirke, Hvidovre – katolsk kirke (Kendtes Gravsted (biografisk database))
• Sankt Nikolaj Kirke, Esbjerg – katolsk kirke (Paris La Défense (offentlig myndighed))

De fire kirker fordeler sig på to katolske og to lutherske sogne – fra Københavns omegn til vestkysten. Det er den spredning, der gør Spreckelsens kirkeproduktion til mere end en lokalhistorie.

Samarbejdet med Erik Bystrup

Mønsteret er dog klart: Spreckelsen arbejdede med kirkerum som volumen og lys, og samme tænkning blev i 1983 oversat til et monument i Paris.

Hvad er historien bag Triumfbuen?

Først en vigtig afklaring: Den triumfbue, Spreckelsen tegnede, er ikke den klassiske Triumfbuen ved Champs-Élysées. Det er La Grande Arche i forstaden La Défense – et værk, der ofte omtales som Triumfbuen i Paris, men formelt hedder La Grande Arche de la Défense.

Hvorfor blev La Grande Arche bygget?

• Beskrivelse: En åben kube, et vindue mod verden
• Inspiration: Sankt Nikolaj Kirke i Esbjerg
• Byggestart: 1985

Paris La Défense beskriver vinderforslaget som en åben kube, et vindue mod verden, og peger på, at projektet var inspireret af Spreckelsens kirkearkitektur, særligt Sankt Nikolaj Kirke i Esbjerg (Paris La Défense (offentlig myndighed)). Byggeriet begyndte i 1985 (Dansk Arkitektur Center (nationalt arkitekturcenter)).

Hvordan blev Spreckelsen valgt?

• 1983: Spreckelsen og Erik Reitzel vinder konkurrencen om Tête Défense
• 1986: Spreckelsen trækker sig officielt fra projektet
• 1989: Bygningen står færdig under Paul Andreus ledelse

Konkurrencen i 1983 gjorde Spreckelsen til en af de få danske arkitekter med et internationalt monumentalbyggeri på tegnebordet (Paris La Défense (offentlig myndighed)). Allerede i 1986 trak han sig officielt, og Paul Andreu førte byggeriet i mål (Dansk Arkitektur Center (nationalt arkitekturcenter)). Indvielsen i 1989 skete to år efter Spreckelsens død (Paris La Défense (offentlig myndighed)).

Det er den klassiske arkitektskæbne: at forlade scenen, før hovedværket er synligt for offentligheden. Spreckelsen nåede at se byggeriet begynde i 1985 – men ikke at se mennesker gå gennem kuben.

Resultatet blev et monument, der både markerede en afslutning og en begyndelse: La Grande Arche står i dag som Spreckelsens sidste ord, selvom han ikke oplevede indvielsen.

Hvor mange børn havde Johan Otto von Spreckelsen?

Ifølge Wikipedia havde Johan Otto von Spreckelsen fem børn med sin hustru, Karen von Spreckelsen. Oplysningen er ikke bekræftet i de kilder, denne artikel bygger på, og bør læses med forbehold (Wikipedia (åben encyklopædi)).

Hvem var hans kone?

• Hustru: Karen von Spreckelsen (ifølge Wikipedia (åben encyklopædi))
• Børn: 5 (ifølge Wikipedia (åben encyklopædi), ikke officielt bekræftet)

Privatlivet er det svagest dokumenterede kapitel i Spreckelsens historie. Det, vi med sikkerhed kan skrive under på, er ikke, hvor mange børn han havde, men hvilke bygninger han efterlod sig.

Hvilke kirker i Danmark er de smukkeste?

Spørgsmålet om Danmarks smukkeste kirke har ikke ét objektivt svar. Ser man på, hvad folk typisk nævner, går der igen to kategorier: de historiske domkirker og de modernistiske kirker fra efterkrigstiden.

Roskilde Domkirke og de ældste kirker

• Roskilde Domkirke nævnes ofte som et naturligt bud på en smuk og historisk kirke
• De ældste bevarede danske kirker stammer fra 1100-tallet
• Den største kirke i Europa er Peterskirken i Vatikanet

For Spreckelsen er pointen, at hans egne fire kirker sjældent nævnes i de store kåringer, men at de er blandt de få danske efterkrigskirker, der kan vises frem med en klar arkitekthonografi. Debatten om de smukkeste kirker handler derfor lige så meget om brug som om skønhed.

La Grande Arche i tal

Ni rækker om La Grande Arche, én pointe: den danske tegning overlevede den danske arkitekt.

Det interessante er samspillet mellem datoerne: Konkurrencen blev vundet i 1983, tre år senere trak arkitekten sig, og to år efter hans død stod bygningen færdig. Monumentet blev dermed både hans triumf og hans fravær.

Tidslinje: Fra Viborg til La Défense

Elleve milepæle, én bue: Fra fødslen i Viborg i 1929 til indvielsen i Paris i 1989 går der præcis 60 år.

Mønstret i tidslinjen er en slags usynlig bue: Kirkerne i 1970’erne og 1980’erne var forberedelsen; konkurrencen i 1983 var gennembruddet; og færdiggørelsen i 1989 blev et monument over en arkitekt, der ikke selv var til stede.

Bekræftede fakta og uafklarede spørgsmål

Bekræftede fakta

• Født 4. maj 1929 i Viborg; døde 16. marts 1987 i Hillerød (Kendtes Gravsted (biografisk database))
• Vangede Kirke (1974), Stavnsholt Kirke (1981), Sankt Nikolaj Kirke i Hvidovre og Sankt Nikolaj Kirke i Esbjerg er tegnet af Spreckelsen (Paris La Défense (offentlig myndighed))
• Spreckelsen og Erik Reitzel vandt konkurrencen om Tête Défense i 1983 (Paris La Défense (offentlig myndighed))
• La Grande Arche blev bygget fra 1985 til 1989; Paul Andreu førte byggeriet i mål efter 1986 (Dansk Arkitektur Center (nationalt arkitekturcenter))

Hvad der er uklart

• Kræft nævnes som dødsårsag i biografiske opslag, men er ikke bekræftet (Kendtes Gravsted (biografisk database))
• Tallet på fem børn og hustruens navn stammer fra Wikipedia og er ikke bekræftet i de kilder, denne artikel bygger på (Wikipedia (åben encyklopædi))
• Samarbejdet med Erik Bystrup fra 1971 til 1980 er kun nævnt i én dansk biografisk database (Kendtes Gravsted (biografisk database))
• De nøjagtige omstændigheder omkring Spreckelsens exit fra La Grande Arche i 1986 er ikke beskrevet i de tilgængelige kilder (Dansk Arkitektur Center (nationalt arkitekturcenter))
• Filmens titel, indhold og premieredato er ikke oplyst i kilderne bag denne artikel (Berlingske (dansk nyhedsmedie))

De to lister adskiller sig på ét vigtigt punkt: De bekræftede fakta handler om bygninger og datoer. De uafklarede punkter handler om mennesket bag. Det er ikke usædvanligt for arkitekter – men det gør filmen om Spreckelsen til et sjældent forsøg på at fylde hullet ud.

Stemmer om Spreckelsen

Det virkede, som om han følte sig som en fremmed i et fremmed land, hvor alle ville prøve at snyde ham.

Stéphane Demoustier, filminstruktør, om Spreckelsen i Berlingske

En åben kube, et vindue mod verden.

Paris La Défense (offentlig myndighed) – om vinderforslaget

La Grande Arche – det dansk designede landmark i udkanten af Paris.

Dansk Arkitektur Center (nationalt arkitekturcenter) – om byggeriet

De tre stemmer supplerer hinanden: den personlige erindring fra instruktøren, den officielle beskrivelse fra myndigheden og den nationale placering fra arkitekturcenteret. Tilsammen tegner de et billede af en arkitekt, hvis værk blev større end ham selv.

Konsekvensen for Spreckelsens eftermæle

Spreckelsen døde, før hans internationale hovedværk blev indviet, men efterlod sig fire danske kirker, der stadig bruges, og en tegning, der blev til et af Paris’ mest markante offentlige monumenter. Filmen, som Stéphane Demoustier har instrueret, kan ændre opfattelsen af ham fra “arkitekten bag La Grande Arche” til “arkitekten, der følte sig fremmed i Paris”. For turist- og kulturkontorer i Gentofte, Farum, Hvidovre og Esbjerg er valget klart: sæt Spreckelsens kirker på kortet sammen med La Grande Arche – eller overlad fortællingen om hans danske år til filmen alene.

Relateret læsning: Johan Otto von Spreckelsen: Triumfbuen, kirker og familie · Johan Otto von Spreckelsen: Arkitekten bag triumfbuen og kirkerne

Ofte stillede spørgsmål

Svarene viser, at Spreckelsens eftermæle stadig er under forhandling: bygningerne står fast, men mennesket bag bliver først nu for alvor tegnet.